Indlæg

Viser indlæg fra juli, 2018

Husvild (Det gør mest ondt, når jeg tror ham)

Der er aldrig noget i livet, der er sikkert. Det ved jeg. Efter to og et halvt år med en mand, der føltes som at komme hjem, har mit hjem forladt mig og jeg er husvild i min eget skind. De kloge siger altid og hele tiden, at jeg skal videre, at jeg skal finde et hjem i mig selv, og at når jeg mindst venter det, så finder jeg hjem igen. 
Men lige nu, inderst inde, der ved jeg at mit hjerte fandt sit hjem, da det mindst ventede det. Det er allerede sket. Det hjem var ham. Det hjem må vende hjem en dag, det skal det, for hvorfor var det ellers at vi fandt hinanden?
Jeg går videre, følger det her som en del af min rute og stoler helhjertet på, at vi må finde hjem igen før eller siden. 
Når jeg ikke stoler på det, og jeg i stedet tror på ham og hans beslutning, er jeg husvild i mit eget skind.
Rastløs Hudløs Hjemløs